Hjemve.

Hjemve... Et mærkeligt ord, en mærkelig følelse, et mærkeligt begreb.. Hvad er det? ..  Det engelske ord er homesickness - hvilket jeg synes giver lidt mere mening, en diagnose for et psykisk og fysisk savn.   for det føles sådan.. Som en sygdom der rammer dig, en forkølelse som overmander dig, når det er aller mest upassende.. Nogle gange bare en snert af en snue en sen aften, andre gange en bitter og ond forkølelse som kommer igen og igen, og hver eneste gang du tror du er kommet over det, så sætter den ind igen og kommer tilbage med forstærket kraft.. Du har ingen indflydelse på hvornår den kommer, men sikkert er, at den ikke bliver modtaget med åbne arme.. Når den rammer kan det som sagt både være blidt, men også være så hård at du aldrig tror at du bliver rask - og kommer over det igen.  Denne her specielle sygdom gør at du ikke finder glæden ved de ting som du normalt gjorde, og at du ikke har mod på særlig meget.  Alt bliver mere uoverskueligt.. Nogle gange er det som om man skal løbe 10 km - med den slemmeste forkølelse; det dunker i hovedet for hvert skridt du tager, vejen er lang og du kan ikke stoppe op og tage en pause, du skal bare i mål - Man giver ikke op!  Og sådan er det nemlig, de små ting bliver uoverskuelige, og selvom man plejer at kunne løbe 10 km, og plejer at kunne stråle til sin service.. Så er det nærmest umuligt hvis man er ramt af den tilstand.

Det er som en følelse af at kroppen bliver for lille, og at nogen har taget nogen bestemt ud af dig, og puttet det forkert tilbage.. Du er rusket rundt og omtåget, ved ikke hvad der er rigtig forkert længere. Du ved at du kommer over det, hvis du lytter til din krop & dig selv. Du ved det er op til dig, du ved at ingen andre kan kurere eller ændre noget.. Uanset hvor meget omsorg man får så er man stadig forkølet.  Uanset hvor mange mennesker som snakker, hjælper, tænker for og imod for dig, så er det kun dig som kan tage beslutningen.

Sygdommen kan være kort, vedvarende og tilbagevendende - men ikke alvorlig. Den kan kureres,hvis man vil det. Hvis man giver sig tid til at finde den rette individuelle behandling... 

*


Jeg er overvældet, Egypten er fantastisk..  Smukt, venligt og mildt.. Jeg tror jeg ville lære så meget her, og ønsker nærmest at det her havde været mit første destination hvor jeg havde massere af mod på det hele !  Men lige nu er det som en mavepuster.. Jeg føler ikke at jeg har motivationen lige nu.. Jeg er startet på 0 igen, helt fra scratch!  Og da jeg landede i cairo kunne jeg ikke lade være med at tænke:"Hvad laver jeg i Cairo, når jeg helst ville tage et fly hjem?" ..  Efter en uges ferie i Danmark, tog det en del hjemve med sig, og det er normalt nok.. At det så falder sammen med at jeg rev det hele op med roden, var nok ikke den bedste kombinering.  Var jeg ikke kommet hertil, så var jeg nok ikke blevet så alvorlig og så resolut i mine tanker.. Men jeg har det virkelig som om at det ikke går.. Og jeg er ikke ked af det fordi jeg er i egypten, men jeg er ked af det fordi jeg ikke er i Danmark... Og det er mærkeligt, og dobbeltmoralsk og jeg havde ikke set det komme... Jeg ved hvad Danmark er - lidt trist,kedeligt og koldt.. Men vi er jo vant til det! - Det kommer mig jo ikke som nogen overraskelse at det er det jeg skal hjem til - HVIS jeg beslutter mig for det.... Men hvad jeg også ved er at mine skønne venner er der og selvfølgelig min familie! Og at alt er ligesom det pleje at være.. Og det er derfor jeg vil hjem.. Jeg vil hjem til det som det plejer at være.. Ikke til alt muligt andet.. Jeg vil hjem til det som jeg forlod.. Det er de små ting man tænker på, de små ting man savner.. og hvad det er, kommer garanteret til at stå her en anden dag! .. Jeg har på ingen måde besluttet mig endnu.. Men jeg gør det i nærmest fremtid, for jeg vil også have at firmaet skal have mulighed for at finde en ny, inden højsæsonen begynder.. (mere egoistisk er jeg heller ikke... )  Så ja... Opdatering følger når jeg er blevet klogere!  


Nu ved i hvordan jeg har det....  Hvis i ville vide det.