Så gik turen til Cairo - & Afrika... Førstehånds indtrykket var ikke det bedste... Vi stod op klokken 2 om natten for at tage bussen, heldigvis var vi ikke så mange med så vi kunne få 2 sæder hver... Men det første vi så var vores morgenmads-stop... Vi havde taget mad med, og sammen med en masse andre mennesker var der et sted med borde og bænke hvor vi kunne spise.. Men det var så ulækkert, og der var fluer over alt.. Det tog lige appetitten men klokken var også kl. 6.30 .. Omkring der fortalte guiden - Kristina, om Suez kanalen og at vi nu befandt os præcis i mellem 2 kontinenter. Altså at den symboliserer grænsen mellem den afrikanske og den asiatiske del af Egypten - og at man her kører igennem Ahmed Hamids tunellen mellem disse to verdensdele...Suez kanalen blev bygget for at skabe en vej mellem Asien og Afrika. i 600 f.kr. forsøgte antikke egyptere at grave en ligende kanal, men dette lykkedes ikke.. I 1800 tallet forsøgte Napoleon også, hvilket også mislykkes.. og først i 1859 lykkedes det for Ferdinand Lesseps.. Det tog 10 år at bygge kanalen, og var fra starten 17 mil lang.. Det krævede 20.000 arbejdere i måneden, hvoraf ca. 200 døde, pga hårdt arbejde og epidemier.. I dag er den 19 mil lang, fra middelhavet til Puert Said, som løber ud i Røde Havet. Kanalen er en af Egyptens største indtægtskilder, da hvert skib der passerer skal betale 1 $ pr. ton de har ombord, dagligt passerer ca. 60 skibe, hvilket landet tjener 2-4 millioner på DAGLIGT! Da kanalen var færdig arrangerede man så dyre indvielsesceremonier, som resulterede i en økonomisk krise. Derfor solgte de Suezkanalen til England & Frankrig. At få den tilbage igen var dog ikke det nemmeste.. Hvilket blandt andet udløste 6 dages krigen med Israel, som israel vandt. Men senere blev Suezkanalen vundet tilbage af Præsident Sadant, da han fik Israel til at indgå en fredsaftale.
Omkring klokken 9.30 var vi ved pyramiderne... Fantastisk!! - Noget jeg har kendt til lige siden jeg var helt lille, og egentligt ikke troede at jeg nogensinde ville komme til at se... Og pludseligt var jeg der.. Helt surrealistisk.. De var så kæmpe kæmpe store!! Pyramiderne ligger i Giza 11 km fra cairo centrum, og jeg havde ikke troet at de lå så tæt på byen, men byen er jo blevet større og større, og nu virker det som om at byen ligger lige ved siden af, hvilket også var lidt specielt at man kunne se dem allerede da man kørte inde i byen.. Men ja, jeg ved slet ikke helt hvordan jeg skal beskrive det.. Det kan næsten ikke være inde i mig! :) - Men ja, stenene gik mig til skulderen, og dem er der ca. 2 millioner af i den største.. Og hvordan de har fået dem helt derop, er umuligt at forstå!! og endda er det de største og tungeste som sidder længst oppe... wauw. I pyramiderne blev faraonerne begravet sammen med deres skatte, værdigenstande,papyrus ruller som fortalte om deres liv på jorden og deres kommende liv med guderne. Formen på pyramiderne symboliserer trappen til evigheden. Pyramiderne blev bygget under de tre måneder om året hvor Nilen gik over sine breder, og at bønnerne derfor ikke kunne dyrke deres jord, og i stedet fik de job med at bygge. Man troede i starten at det var slaverne som havde bygget det, men det var altså omkring 100.000 bønder. Bønderne fik mad, drikke, og tøj for arbejdet - men man tror at de primært gjorde det for at gøre guderne glade.
De mest kendte er Keops, Kefren og Mykerinos pyramiderne som jeg så.. Der var også mulighed for at gå ind i den største af dem.. Men det gjorde jeg dog ikke, da der var meget trangt derinde - og ikke rigtigt noget at se, da alt er flyttet til Det egyptiske museum. De er bygget i en diagonal linje, så ingen af dem skygger for hinanden. Udover det så vi også Sfinxen - den berømte figur med en løvekrop og et menneske hoved, som forestiller Kefren. Sfinxen vogter over pyramiderne, og har hovedet mod øst, formentligt for at hylde solguden Ra. Løvekroppen symbolisere styrke mens ansigtet symboliserer visdom. Statuen er over 4500 år gammel, og den har flere gange været begravet under sandet.
Det egyptiske museum var kæmpe kæmpe stort, og man siger at hvis man bruger 1 minut på hver udstillede ting, så ville det tage 9 måneder at komme igennem det hele (!!) ... Det var så kæmpe stort.. Så vi nøjedes med at se nogle af de mest berømte ting, og så gik vi rundt og kiggede en times tid efter det... Det blev grundlagt i 1902 og er meget velbesøgt. Vildt at se det hele...
Lige ved siden af museumet kunne man se et levn fra revolutionen, en hel brændt bygning.. lidt specielt... Men ellers mærkede jeg ikke noget til det!
Frokosten spiste vi på Nilen - på en båd - dog så stor at man ikke mærkede at det var en båd.. hvor vi fik noget buffet.. :) ..
Også sluttede dagen med en tur i den største bazar i mellemøsten, Khan El Khalili... men det var næsten mere ubehageligt at gå der, de var ret aggresive med at sælge deres ting, så jeg ville slet ikke købe noget.. Ditte og jeg troede vi var smarte ved at tage Niklas under armen, også skynde os igennem.. Og nok fik vi ikke så mange råb, men de råbte en del efter Niklas "To koner, heldige mand, giv mig en af dem" .. Osv... Meget sjovt - men også lidt skræmmende...
Også gik turen ellers de 6 timer tilbage til Sharm el sheikh igen... En meget lang og hård tur, men bestemt også en kæmpe oplevelse, som får en til at føle sig som et lille lille menneske, på alle måder.. :)
Det var lidt om turen, der er så meget at fortælle,men det må blive når jeg ser jer i stedet... :) .. I dag har vi tullet lidt rundt i området, og prøve at finde ud af alle små byer, og hvad man kan få hvor.. Her er rigtig rigtig fint!!! :) .. nogle steder er virkelig slum, men andre steder er helt nyt.. blandt andet Soho... Alt var helt nyt!! wauw... Men det må jeg fortælle mere om en anden dag! :) - Og billeder bliver også en anden dag, forbindelsen er ikke god nok til at jeg kan ligge dem ind lige nu... Tålmodigheden er ikke til det.. men har mange billeder!
Savner jer.
Tusind kram.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar