fredag den 8. juli 2011

Det er de små ting..

.. En yderst ubehagelig solstole-ejer-mand bad mig i dag flytte solstol, fordi at jeg ikke kunne have den jeg havde udtænkt mig fordi det ligesom var meningen at man skulle købe hele pakken: 2x stolstol, 1 x parasol... Og det ville jeg ikke, for hvorfor skulle jeg dog det? I stedet kunne jeg få lov at ligge helt malplaceret midt i det hele.. nej tak...  Jeg fortalte ham at det var dårlig service, også gik jeg!   Sikke en mand... Sikke en indstilling og kommunikation  - man må jo selvfølgelig forsvare ham at han skulle udtrykke sig på engelsk, og hvis han havde været bedre til engelsk så havde han nok valgt et andet job... Men stadig... Det lyste jo ud af ham at han synes at hans job var det værste i verden - og jeg var bare en dum turist som i hans øjne ikke var andet end 5 euro værd, og om jeg gik min vej kunne være ligegyldigt..   Da jeg fandt et nyt sted at ligge og nyde solen, kunne jeg ikke lade være med fortsat at irritere mig over ham, og jeg var parat til at klage til hans chef.. Jeg tror ikke solstolechefen findes, så jeg gik videre... Nej men så ville jeg da ihvertfald fortælle alle jeg møder på min vej at de aldrig skulle ligge sig på det områdes solstole...  Men det ville nok heller ingen forskel gøre!  I mens jeg kørte mig helt ud i tanken om hvordan jeg kunne ødelægge alt for ham, ruinerer hans lille solstole-biks kom jeg til at tænke på hvilken stakkel han er..  Gå der dag ud og dag ind og tage betaling for solstole, ikke lige det fedeste eller bedst betalte job kunne jeg forestille mig! 
I Danmark gik jeg endda så vidt som at klage over en tjener, fordi jeg synes at hendes attitude og service var så dårlig, at det ikke var noget jeg ønskede andre skulle opleve!
 Jeg mener virkelig at hvis man ikke brænder for det job man har, så må man se sig om efter et nyt..  Hvorfor gå og suremule over et job du ikke vil have dag ud og dag ind... Der er jo altid muligheder, og nok var der måske ikke de store muligheder for solstole-manden, men han kunne da lige så godt åbne en is butik og stå der i skyggen hele dagen... Måske ikke - men muligheder er der altid, og jeg synes virkelig at man må tage ansvar for sin hverdag og sit liv og finde glæden i det!
 .. Da jeg lå i solen blev jeg ved med at være irriteret og vred, og der var ikke rigtigt noget som kunne gøre det betydeligt bedre..  Indtil en dansk dame kommer hen til mig og spørger om jeg vil have en parasol af dem, fordi de rejser hjem i dag... Det var hverken parasolen eller damen som gjorde mig glad, det var bare tanken om at hun gerne ville gøre noget for andre, og selvom det var en lille tanke, så blev jeg glad og takkede hende mange gange og ønskede dem en god tur hjem...
Det er jo netop det dét handler om, at være mod andre som man også selv vil behandles... I går på min gå tur på stranden, stod et nyforelsket par og tog billeder af hinanden, og de var glade  og jeg kunne ikke andet end at stoppe op og spørge om jeg ikke skulle tage et billede af dem, sammen... Så de kunne få et med dem begge på, et perfekt minde... De blev utroligt glade, og takkede mig mange gange...  & det er ikke fordi jeg vil gå og lege ferie-fotograf på stranden hele aftenen, men jeg synes bare at det er de små ting som andre gør for en og som jeg gør for andre, som på en eller anden måde giver det hele mening!    Det er så let at gøre lidt ekstra, og jeg tænker over det hver eneste dag både i forhold til mit arbejde, men også mit liv generelt.
Vi er her jo alle sammen så skal vi ikke bare få det bedste ud af det, også være lidt ekstra flinke?! ...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar