Men nu er det første år gået siden jeg var en nyudklækket studine, og hvad har tiden så gået med siden? ... Først ligger man i druk-lage i 2 uger med en sindstemning som skiftede fra meget meget glad over at være færdig - til trist: Nu er det hele slut? - Til forvirret: Jamen hvad skal jeg så?! ...
Sommeren startede med at flytte i lejlighed, og siden hen arbejde i nærmest døgndrift for at spare sammen... I starten af september startede jeg på SDU - Sociologi og kulturanalyse? .. Er det noget jeg fortryder? .. Nææh ikke særligt... Jeg havde en spændende månede, hvor jeg lærte hvad det vil sige at gå på en videregående uddannelse, og jeg føler mig endnu mere rustet til det når jeg skal starte igen... Næste gang bliver jeg ikke overrasket over regninger på bøger på over tusinde kroner, eller overasket over de få timers skole - og det høje antal selvstuderings timer.. Jeg ved helt basalt hvad det går ud på, og jeg både glæder mig og væmmes ved tanken om det.. Så efter en månede på universitetet havde jeg indset at det ikke var den rigtige hylde for mig, ihvertfald ikke det rigtige studie eller den rigtige by... Jeg død kedede mig for at sige det blidt! ... Tiden efter dette fulgtes af endnu en forvirrende tid: Jamen hvad skal jeg så?? Verden ligger åben... Tage med rygsæk til thailand? rejse verden rundt? tage på højskole? Få mig et fuldtidsjob ? ... Hmmm.. Spontane beslutninger plejer ikke at være mig, men det var guideskolen alligevel... en kammerat var på holdet inden mig, og fik mig hurtigt overbevist om at da måtte være det rigtige for mig... Og det kunne jeg godt se... Rejse og få penge for det, udvikle sig, have ansvar, arbejde med mennesker, arbejde i sydens sol? Perfekt - Det tager jeg!! ... Så afsted på guideskole i spanien, en månede fyldt med oplevelser jeg ikke vil glemme, og mennesker jeg ikke vil glemme... En presset månede som har lært mig alt hvad kan få brug for som guide .. Og efter det tilbage og vente på at tiden var inde og sæsonen skulle begynde... Arbejde, arbejde, arbejde indtil det endelig blev april månede, afsted på kursus i københavn, også videre til Mallorca hvor jeg er nu som guide... Året er gået så uendelig stærkt, og samtidig så synes jeg virkelig at jeg har haft mange forskellige oplevelser, min kloge Pappa sagde engang "Jo ældre du bliver desto hurtigere går årene" - De kan da ikke gå hurtigere end dette, det er skræmmende, tiden løber fra en... Som en løbetur hvor personen du løber med altid er hundrede meter foran, og lige meget hvor meget du giver af dig selv, uanset hvor hårdt du kæmper, uanset hvor mange sejre og nederlag du har- så kan du ligemeget hvad ikke følge med... Du kan indhente tiden for et øjeblik, men inden du ser dig om, så er den stukket af igen... Også må du på ny tage kampen op... Når man sidder stille og kigger på uret, så går tiden umådeligt langsomt, men hvem ønsker et liv, hvor ens blik aldrig forlader armbåndsuret, et liv hvor ingen chancer tages, ingen spontanitet, ingen oplevelser, ingen sejre og ingen nederlag... Hvem vil bare sidde der og se på livet passere forbi? .. Ikke mig!! - Så med alle de kræfter jeg har, vil jeg gøre alt for hele tiden at følge med tiden, og få det bedste ud af hvert et øjeblik... Ikke være bange for at leve, ikke være bange for at kaste sig ud i noget nyt, jeg vil glæde mig over sejre, og komme mig over nederlag... Jeg vil leve det fuldt ud!
Til oktober går turen videre til Egypten.... Men hvad så?! ... Hvad er planerne så? ... Skal jeg tage flere sæsoner, lærer endnu mere? stoppe mens legen er god? Videreudvikle mig - og få mere ansvar? .. Danmark er savnet, og selvom skolebænken ikke helt er savnet endnu, så længes jeg efter den faste hverdag.. Jeg er gået i tænke boksen!
Jeg har indkredset mig på hvad jeg gerne vil, noget inden for ernæring & sundhed - måske noget med idræt? Personlig træner? Diætist?
Mange tanker om fremtiden, for kan man overhovedet beslutte nu, hvad man også vil lave om 25 år? & behøver man overhovedet at tage stilling til det nu ? Det eneste jeg ved er at jeg ikke skal være guide resten af mit liv!
Verden ligger stadig for mine fødder... Og det bliver den ved med!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar