lørdag den 29. oktober 2011

Det gode og det dårlige job.

Af og til er mine penge virkelig virkelig hårdt tjente, og hvis man regnede min timeløn ud ville den nok ligge på 20kr i timen, hvis det endda ikke er at overdrive... I hvert fald så bliver man ikke højt betalt...
Men andre gange så har man simpelthen det mest luksuriøse job som f.eks i går hvor jeg skulle i SPA - og kalde det for arbejde....
2 timers ren forkælelse, man starter med at hoppe i badetøjet hvorefter man skyller sig og varmer sig i saunaen i 10-15 minutters tid, efter det så går man ind i et stort rum, hvor de har sådan nogle store sten-borde eller hvad man skal kalde dem. Der bliver man modtaget af en dame, som så sørger for at skrubbe hele din krop med sådan en handske, som kan få alle de døde hudceller af -således at solen bedre kan "hænge fast", og efter det får du sæbebobler over hele kroppen, og bliver masseret en smule..  Og efter det skyller hun alt sæben af igen...  Efter det er det tid til mere afslapning i boblebadet, hvor man får serveret en kold juice-drink, også sidder man der og nyder det varme vand... For at til sidst gå til min yndlings del: massagen..  En virkelig virkelig god ryg massage og en kort ansigtsmassage også, kunne man nyde. Hvor efter man til sidst var helt klar til bare at nogle skulle bære en hjem i seng... Så afslappet, ren og dejlig :-) .. Skønt!! .. det kan kun anbefales... 
Og det er netop derfor at vi gør det, for at kunne fortælle vores egne oplevelser med de her forskellige "ture", og på den måde kan vi lettere sælge det til gæsterne...   
Det er jo også sådan at vi har en nødtelefon, som gæsterne kan ringe til døgnet rundt.. mellem 8-20 kan de ringe som de vel, men fra 20-8 må spørgsmålene gerne have lidt vigtigere karakter plejer jeg at fortælle dem... Men tidligt i morges skulle jeg alligevel vækkes af en gæst som bare gerne liiiige ville høre hvordan vejret blev i dag?? - For hun synes at det blæste lidt, om det dog ville fortsætte hele dagen?? ... Åh hvor kan man bare have lyst til at råbe at man virkelig ikke ved hvordan vejret overhovedet ser ud, og at jeg ikke er en ansat som vejrmand! Det er virkelig virkelig svært at yde god service når man bliver vækket af en skrigende telefon og mest af alt tror det er ens vækkeur... Og ja, hvis folk virkelig behøver min hjælp så skal jeg nok vågne op og gøre alt hvad jeg kan... Men når folk ringer med så små og ubetydelige spørgsmål på den tid af døgnet, så synes jeg virkelig det er at udnytte den service vi giver... men ja - det er jo ikke gæstens skyld, hun er jo informeret om at hun kan ringe døgnet rundt... Og sådan skal det jo også være... men jeg synes virkelig at folk burde tænke sig om en ekstra gang, såsom :"Kan jeg mon selv finde svaret på mit spørgsmål et sted?" og også overveje risikoen ved at hun jo rent faktisk optager den eneste linje der er, og at der kunne være nogen som behøvede min hjælp på præcis samme tidspunkt.... 

I dag har jeg haft en hård dag på kontoret, og det synes jeg ikke er særlig sjovt.. Jeg kan bedst lide at være ude ved gæsterne og virkelig føle at jeg gør noget for dem, i stedet for at lave dumme kontor ting hele dagen.. Som jeg har en del på min skema..   Og man bliver så træt i hovedet af at sidde og kigge ind i en computer hele dagen.. Det er jo slet ikke mig.. Jeg skal jo snakke med gæsterne - det er det som gør mig glad.   Og selvom det er dét som jeg er ansat og er god til - så har jeg mange dage med "Guide-online" service på kontoret... Jeg fatter ikke hvorfor.... 
Det gode job er når der bliver taget hensyn til den enkelte, og at man gør det som man er god til, men det er svært i starten af en sæson, når man ikke har nogen ide om hvem som vil hvad...  

I morgen har vi kick-off - altså at sparke sæsonen igang... Det skal ske først med et destinations-møde også skal der ske noget hyggeligt om eftermiddagen og aftenen, men det ved vi ikke hvad er, som altid...  :-) 
Nu hopper jeg i seng og selvom jeg har helt firkantede øjne, så vil jeg nok slappe af med en film...  
Kys & kram.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar