To work overseas

Hvad er det som får folk til at træde ud af deres komfort zone, til at forlade alt det trygge, til at forlade venner & familie og hele deres velfungerende hverdag? .. Det er for mig et stort spørgsmål, og alligevel burde jeg kende en del af svaret. 

At rejse ud og se verden er sundt for alle, og jeg kender flere som har været i diverse lande og forskellige kontinenter, og de er sikkert også blevet klogere. De har en fast afgangsdato og hjemdato -også kan de ellers tælle dagene til deres hjemkomst. De har hjemmefra planlagt alt og ved hvad de kan forvente. Og jeg er sikker på at back-packer rejsemåden også er fantastisk oplevelse.. Det hele handler i bund og grund om at komme ud og se at man kan leve på andre måder end vi gør, lære andre folkefærd at kende. Om at åbne sit sind og se forskelle og ligheder.  

Jeg er dybt fan af at man bruger sit "sabbat" år til at tage ud at rejse, i stedet for bare at fjolle rundt derhjemme. For skal man virkelig have et sabbat år, så er det altså en fordel at bruge det til noget som man kan lære noget af.  

Men det var ikke det dét du skulle handle om, men man er jo nødt til at sætte tingene lidt i perspektiv. 

At arbejde udenlands er så meget mere end dét - det er så meget mere end bare at booke en rejse med et udgangspunkt om at nyde tiden. At arbejde udenlands er en beslutning om at sætte sig ind i andres kulturer, og at indfinde sig med forskellige forhold som er gældende. At arbejde med sproglige og menneskelige barrierer,  hver eneste dag. Tålmodighed må i disse tilfælde være en del af koden.  

At være guide er ganske enkelt en livsstil, du skal brænde for det helt ud i fingerspidserne, for din fritid  og dit job er udadskillige.  I din fritid færdes du med dine kollegaer, og på jobbet "hænger" du ud med vennerne.. Og det er også det som er fantastisk.. Man kommer så utrolig tæt på helt fremmede folk, fordi at man ikke har dem som man normalt ville omgås med.  

At rejse væk fra sine venner og familie er noget af det som er sværest ved at arbejde udenlands, både for en selv, men også for dem.  For det er ikke altid let for andre at forstå de valg man tager, og at man ret direkte sagt "forlader" dem.  Men jeg forlader ingen..  Jeg gjorde mig tanker om at det måtte være lettere at være væk hvis man ikke havde særlig mange gode venner og man heller ikke var specielt glad for sin familie - for så havde man ikke noget at savne, også kunne man ligesom bedre koncentrere sig om sit job og sine nye bekendtskaber... Men jeg ændrede hurtigt mening.. For det er så vigtigt at vide at man har sin baggrund i orden, vide at der er nogle som støtter de (underlige,spontane, og vilde) valg man tager, vide at uanset hvor længe du er væk - så er de, de samme når du kommer hjem. Relationerne ændrer sig ikke, og man føler sig stadig som en lige så stor del af det hele som før man tog afsted. 

Jeg takker alle de sociale medier for at gøre mit liv så meget mere enkelt. Jeg kan på 10 minutter opdatere mig på hele hjemmefronten. Og selvom jeg altid har været stor tilhænger af forskellige medier, så bruger jeg nu ekstra tid på det når jeg kan..  Jeg bruger tiden lidt mere konkret på at opdatere mig på mine nærmeste, og min omgangskreds generelt..  Selvfølgelig er det også fordi man ikke vil gå glip af noget (for det er vi jo så frygtelig bange for i vores samfund) men jeg synes også at det siger en del, at bare fordi man rejser, så skal man ikke glemme dem derhjemme. Det er investeringer!  

Jeg føler mig utrolig privilegeret over alle de venner jeg har derhjemme, og en støttende familie som altid gør det bedste for mig. Og jeg tror det er noget af det man skal gøre sig klart. For uden støtte og interesse fra andre, så er projekt "at arbejde udenlands" en lidt mere umulig opgave. Man er nødt til at have styr på sit bagland før man tager nogle steder.. At rejse fra problemer er der mange der har prøvet, men det rammer en med den dobbelte kraft når man vender tilbage - hvis at det ikke også forfølger en undervejs.  Så uden god støtte og forståelse, så er det ikke dét man skal kaste sig ud i. 

Men når man arbejder udenlands så er der mange ting man skal tage højde for blandt andet helt basale ting, som at valutaen er anderledes, alt man putter i munden hedder noget andet, og at alt skal læres på ny. 

Noget som jeg synes er svært er at uanset hvor hjemme jeg føler mig, og uanset hvor mange måneder jeg har boet her, hvor meget historie eller hvor mange restauranter jeg kender, så vil jeg uanset hvad stadig blive set på som en turist.  Og det forstår man jo, for jeg ligner jo ikke andet end det.

 jeg tror at hele vores samfund har sat et eller andet op i mod turister, godt nok er det mit erhverv lige nu - men stadig så er jeg på kanten til at blive fornærmet når spørgsmålet på en tilfældig restaurant kommer "Nyder i ferien? - Hvornår skal i hjem? En uges ferie?" - Jeg ved de kun spørger i venlighed, og det er heller ikke fordi jeg i hver sætning skal tilføje "Nej jeg arbejder her" - Men et eller andet sted så føler man sig en kende fornærmet. For turister er synonymet med bøllehat, sokker i sandalerne og lugten af solcreme som hænger i en sky omkring en - og myggene som gør det samme.  Eller hvad? ..  
Jeg har i hvert fald fået det indtryk at folk i dag gerne vil være alt andet end de turister de nu er.. De er på vandre-ferie, på opdagelses og dannelses rejse, madkurser, sprogrejser, sportsrejser, back-packere.. Men uanset hvad - så er de jo turister lige meget hvad - Og det er jeg også... Og det må jeg slutte fred med..  

Charmen ved at arbejde udenlands er selvfølgelig udover alt dette, at du er et sted hvor folk betaler penge for at komme til, du når at se alt det som charter-turisterne ikke når at se på en uge, du når at danne dig et relationsforhold til det sted du bor - selvom du troede det var umuligt, Du lærer at smage nye ting, og prøve nye ting.  Også lærer du at åbne dig for alle typer af mennesker. Din kommunikation bliver trænet hele tiden, og du lærer forskellige indgangsvinkler til forskellige situationer. Du lærer at tyde andre mennesker, og komme til kernen af problemet - og bliver på den måde en problemløser. Du afstemmer deres forventninger og giver dem mod på anderledes oplevelser. Du hjælper folk som ikke kunne klare sig uden din hjælp - eller som bare bliver taknemmelige for din hjælp. Du lærer at håndtere mange forskellige situationer, mennesker og følelser. Ingen mennesker er ens, og ingen dage er ens.  Du får udfordringer, succeser, nederlag, ros i en blandet cocktail - en cocktail som man bliver helt afhængig af.  Et dagligt shot af menneskelige følelser.   

Og det aller bedste er at hele verden er din arbejdsplads, og hele verden ligger for dig. Du lærer at se muligheder hvor andre ser begrænsninger, der findes ingen problemer - kun opgaver som skal løses, også lærer du noget hver eneste dag!