Verden ligger for mine fødder.

Jeg har truffet den mest spontane beslutning i hele mit liv, jeg har valgt at springe helt ud af komfortzonen, rive pløkkerne op, og flytte til et andet land.. Jeg havde ellers slået mig ned, med lejlighed og et spændende nyt studie i en by som jeg kendte godt (alt for godt)..  Jeg havde med det samme skabt mig en tilværelse som universitets studerende med en rutine præget hverdag.  Jeg var i troen om at brikkerne var faldet på plads og det var den tilværelse som var at foretrække. Alligevel var det forkert, det hele var forkert.  Tidspunktet, studiet og byen var forkert.  Gymnasiet var blot en sommerferie væk og lettelsen over "aldrig" at skulle lave afleveringer var altså stadig større end motivationen for at skulle begynde på en nye og endnu mere omfattende opgaver. Studiet var nystartet og da jeg en vintermorgen hørte en spændende forelæsning om studiets muligheder for at arbejde internationalt med antropologiens og sociologiens redskaber, var jeg solgt -  men disse muligheder var tilsyneladende begrænsede viste det sig.  Byen - Esbjerg.. Ikke ligefrem en by som lever op til sin klassifikation som danmarks 5. største by, for hvad har Esbjerg?! ..  Det drejer sig ikke om en kritik af Esbjergs Hvide mænd, almene erhverv,  butiks-og byliv (eller mangel på samme) men derimod stemningen i Esbjerg.  Der var ingen storbys- stemning, larm, hygge og charme..  Selvfølgelig kunne man af og til mærke den, på en sommerdag på torvet.. Men det var manglen på en vedvarende følelse som var under huden på en, følelsen af en by som man følte sig som en del af - og som var en del af én.
Men hvad gør man så når man indser at man ikke føler sig hjemme i den tilværelse som man lever i, når man får pustet luften ud af maven hver dag, smilene & grinene i hverdagen bliver færre, og man tør næsten ikke tænke tanken om at man har valgt forkert. For hvad betyder det?  .. Et forkert valgt - og at stoppe på et studie kan føles som et nederlag, fordi at det ikke ender med den udgang man i første gang havde tænkt sig.
 Men nederlags følelsen stod jeg ikke med længe, jeg fokuserede på den lettelses-følelse jeg havde indeni samt på alle de muligheder som nu var åbne for mig. En spontan beslutning og en lyst til at se hele verden, fik mig til at vælge guideskolen. Så jeg tog afsted til Spanien med 200 andre unge og havde en meget spændende, udfordrende, sjov og ikke mindst fantastisk månede.  Afslutningsvis fik jeg på guideskolen efter en samtale, job ved Star Tour - og nu er vi så på tidspunktet hvor jeg går og tripper for at komme afsted..   Og sammen med ventetiden hører også tanker om fremtiden - for hvor skal jeg hen? hvordan skal jeg bo? hvornår skal jeg afsted? hvem møder jeg? og hvilke oplevelser og udfordringer kommer til mig? ..   Jeg prøver at indstille mig på at forlade alt derhjemme for en tid for, at få nogle af de bedste oplevelser i mit liv.   Uvisheden trykker mig - selvfølgelig - men samtidig sidder jeg med en følelse af at det hele bare kan komme til mig, jeg kaster mig ud i det.. Jeg er klar!